Breve til Pet 1958

Kære Pet

…Næste lørdag-søndag rejser jeg ned til Olav, så kan det umuligt vare længere. Måske jeg tager turen før, vi får se, det er bare temmelig dyrt og rejse derned ret tit, så det nytter jo ikke meget og være alt for ufornuftig, pungen skal jo også kunne holde til det...   …Er I mon ikke i gang med juleforberedelserne hos jer. Det er nu en dejlig tid, at man skal bage og slagte og når man er færdig over det hele.   I år vil jeg heller ikke rejse hjem, når jeg får fri, men vil forestille mig, at jeg havde en hel familie og skulle lave Jul for - og om ikke jeg skal slagte og ikke kan bage selv, vil jeg hele tiden have fornemmelsen af, at en hel masse ting skal være færdige til Olav kommer, du ved - tanken om at Olav og mig selv vil have vores juletræ i år, er nok til at jeg synes, det er 1000 andre ting, jeg også kan gøre…   Køenhavn og Skanderborg, 1958

 

xx.06.1958 København, torsdag aften

 

Kære Pet. Brev fra en træt turist. Tusind tak for gæsten. Du kan tro, vi har nogle dejlige dage her i byen. Thorsten bruger øjnene og jeg nyder godt af de herlige “knastørre” kommentarer, der følger med, så vi har alle det største udbytte. Det er nu ikke fordi, jeg vil til at plapre løs med, hvad vi går og foretager os. Det tænker jeg nok, du skal får en udførlig beretning om, når tid kommer, men mest for at lade dig vide, at alt står vel til og at den unge herre vender tilbage med tog søndag og kan være hjemme sådan ca. kl. 8. Ja, så slutter jeg – forresten tusind tak for i Pinse. Rigig mange kærlige hilsner til jer allesammen fra Thorsten, Nete og Olav.

 

Figur 1. Nete er turistguide for Thorsten.

 

xx.07.1958. København onsdag

 

Kære Pet! Tak for brev. Det var dejligt at høre, at Thorsten havde haft lidt ud af turen herover. Vi snakkede nemlig om, da han var rejst, at vi var bange for, at han havde kedet sig herovre. Det er jo ikke sådan at sidde på et værelse og kigge ud i en baggård, som at løbe rundt med børnene og hund og alt det man har hjemme. Men vi var glade for, at I ville betro os ham nogle dage. Vi havde ærlig talt glædet os meget til hans ankomst, et frisk pust hjemmefra og vanvittigt morsomt at vise ham rundt. Det bedste af det hele var at se ham, da han så fyrværkeri i Tivoli den sidste aften. Selvom jeg heller aldrig har set det før med fyrværkeri, så jeg mere på Thorsten end alt andet. Min fætter var med os og han kan heller ikke glemme Thorstens udtryk, da det bragede løs. Du skulle have set det Pet! Det var det var det hele værd. Vi har haft en dejlig ferie i Hundige, vejret har været det allerbedste her til telttur, fin - fin solarium hver dag. Vi blev mørkebrune begge to, men min gyldne farver går af nu, så jeg har været for opsat på at blive brun og har fået alt for meget. Det hele er faktisk ødelagt nu, men sådan går det jo gang på gang og alligevel passer vi ikke bedre på næste gang, lejligheden byder sig.

 

Ellers er jeg jo enke nu. Det er så dum, at det ikke kan beskrives. Jeg flyver i arbejdet for at få tiden til at gå. Når jeg er vant til, at Olav kommer hver aften klokken 6, er det så umenneskeligt tomt, at man pludselig sidder her ene nu og finder på alt mulig for at få tiden til at gå. Den første gang siden jeg kom her over kan jeg sige, at jeg mangler et klaver. Jeg ville give guld for at have noget at spille på nu, men det får altså vente til jeg kommer hjem. Én ting kan jeg da sige er godt med det, at jeg får set min garderobe efter i alle sømme, det er forresten også en helt rar tanke. Jeg glæder mig også sådan til at komme op til jer igen. Det er da vist længe siden, jeg har været der. Jeg tager nok hjem nogle dage før Olav har fri, så vi kan være i Hallund det meste af hans ferie. Desuden vil de også gerne have mig hjem til at afløse deres pianist i 14 dage så hun kan få ferie, du ved, mine gamle sjovere, jeg har spillet sammen med, det kan også blive helt sjovt at genopleve forsamlingshusbal igen og så tjener man tilligemed penge i sin ferie, så det har jeg altså lovet dem.

 

Pet! det er vældig sødt af dig, at du vil sende mig en steg, men jeg vil gerne vente til efter ferien Det er nemlig sådan, at Olav faktisk ikke har så meget fri, at han kan nå og rejse her op, så det bliver mig, der tager til Præstø i stedet for og dér kan jeg jo ikke lave stegen til. Ellers når jeg har fri her og ikke tager ned til ham, så smutter jeg jo gerne til Helsingør til min søster, så jeg vil hellere vente, til det kommer i sin gamle gænge igen herover, men tak for tanken. Vi vil også gerne have den. På søndag kommer min far og mor her over. De skulle komme til Helsingør søndag middag, så ved jeg ikke hvor længe de vil være her, men de er jo selvkørende, så det er nok ikke nogen bestemt tid. Jeg glæder mig til, at de skal se, hvordan vi har det her, man kan jo altid bedre at skrive om tingene, når man har set dem. Det har ellers stået hårdt på med at få dem til at tage turen. For de vil hellere til en badestrand og ligge i telt, selv om de er 60 og 56 år, og det synes vi er vældig godt, for så får de rigtig hvilet ud. Næste lørdag-søndag rejser jeg ned til Olav, så kan det umuligt vare længere. Måske jeg tager turen før, vi får se, det er bare temmelig dyrt og rejse derned ret tit, så det nytter jo ikke meget og være alt for ufornuftig, pungen skal jo også kunne holde til det.

 

Det er da vist på tide, jeg holder op. Tak for sagerne du sendte med Thorsten. Pet! som jeg skrev hjem, kan man jo sagtens have gæster, når de kommer med proviant til flere dage, men det var dejligt. Jeg har lige snakket med Olav og skulle hilse mange gange. Også mange hilsner fra mig selv, Nete

 

xx.juli 1958, Søborg

 

Søborg

Kære Pet! Hvordan kunne du vide, at vi tit og ofte har studeret priser på kyllinger og hver gang kommet til det samme resultat; de er for dyr endnu. Vi siger tusind tak, fordi du vil sende os en søndagsmiddag, men vent lidt endnu Pet! Vi drager nemlig på ferietur med telt, sovepose og gryde på lørdag morgen og vender hjem igen her til søndag eller mandag altså omkring den 6.-7. Juli. Vi tager os en uge fri og håber på godt vejr. Men vi må hellere vente med kyllingen. Det er jo næsten synd, den skal ligge her og kede sig, så det var altså godt, du skrev i forvejen.

 

Jamen hvorfor har vi ikke fået skrevet til jer. Som du ved, skriver Olav jo aldrig til nogen og jeg har ærlig talt altid så meget at se til, så endnu har jeg ikke fået skrevet til andre end forældre. Men vi vil meget gerne have brev og siger tak for brevene fra dig. Vi har også fået langt brev fra Ruth. Det er så dejligt at høre fra jer.

 

Men du kan tro, vi har det godt, så godt som vi aldrig har haft det før.Vi kan næsten slet ikke lade være at snakke om så heldige, vi har været med lejlighed og så videre. Vi har aldrig nogen til at forstyrre os i vores idyl. Du ved nok, at det er rart og skønt at have gæster, men nogen der kommer et par gange eller tre i ugen frabeder vi os. Her er det så lidt, for nu bor vi har så langt ude, at folk vil hellere bruge pengene til en biograftur end til sporvogn helt her ud. Det passer fint det hele.

 

Olav er efterhånden kommet så langt, at det eneste han tænker på er bøger, så af den grund kommer vi heller ingen sammen med. Jeg låner en hel del bøger på biblioteket og vores aftener går med at læse.

 

Jeg har fået mig en dejlig arbejde, syr alle mulige slags jakker, kun jakker. Det var min mening det kun skulle være midlertidig. Så blev jeg er så glad for det,  temmelig glad for det endda og bliver der. Desuden er det kun fem minutters gang herfra, det er også rart. Så er arbejdstiden god - fra otte til fire og fri lørdag. Jeg holder mig cirka fire kroner i timen. Det er ikke det er stores sus, men hovedsagen er, at jeg er tilpas med det. Om vinteren spåner det er jo helt godt, så behøves der jo knap så meget om sommeren. Det er også dejligt, at være tidlig hjemme om aftenen. Jeg kan jo nå og lave mad inden de andre kommer hjem.

 

Olav skal til eksamen på fredag sidste gang i denne omgang Så har de fred til at læse til August. Da har de tre skriftlige prøver og så resten i oktober. Ja, det lyder så nemt det her det hele, men helt så ligetil er de nu ikke, men vi håber at det går godt. Endnu har vi intet at klage over og det altid rart at have noget godt i baghånden.

 

Og I er færdige med roerne første gang. Jeg kan næsten ikke forstå, at vi er så langt fremme i sommeren og alligevel, tiden går jo. Det er godt du har et par flinke hjælpere. Det er godt at Kirsten og Thorsten også har lyst, at de skal ligge til det, tror jeg bestemt ikke, og så er fornøjelsen det større. Brevet skal postes om det skal med i dag, så I får mange kærlige hilsner og tak fra Nete og Olav.

 

 

30.11.1958 Møllegade, Skanderborg

 

Søndag

Kære Pet og familie!

 

Rigtig mange tak for den dejlige pakke. Jo Pet - du kan ikke tænke dig en fornemmelse, jeg havde, da jeg pakkede op. Nu har jeg faktisk ikke fået rigtig mad siden Olav rejste og så pludselig får jeg mad ind ad døren. Jeg synes nok mit tøj var blevet for stor, men tænkte ikke, det var maden, der manglede, før jeg stod med det i hånden. Jeg bliver så glad, når jeg høre fra jer og forundret over, at du kunne tænke på os i din travlhed, du ved nok, hvad jeg mener, den samme fornemmelse, som når en af mine kursusdamer stikker en buket blomster i min taske, at nogen tænker på os, ikke?

 

Har haft min mand hjemme i går og i dag, Så du kan vel tænke dig, at jeg har det skønt. Det var en overraskelse. Olav ringede i går klokken 5, om jeg var hjemme og i aftes klokken 10 var han her; er lige rejst. Det bedste af det hele var, at Olav aldrig har set så godt ud i den tid jeg har kendt ham, røde kinder og ikke spor smal i ansigtet, så nu synes jeg sagtens det hele kan gå. Det er også lige en måned siden Olav rejste - så det har været lang tid, men heldigvis jeg har så meget arbejde - så går tiden så godt. Er I mon ikke i gang med juleforberedelserne hos jer. Det er nu en dejlig tid, at man skal bage og slagte og når man er færdig over det hele. I år vil jeg heller ikke rejse hjem, når jeg får fri, men vil forestille mig, at jeg havde en hel familie og skulle lave Jul for - og om ikke jeg skal slagte og ikke kan bage selv, vil jeg hele tiden have fornemmelsen af, at en hel masse ting skal være færdige til Olav kommer, du ved - tanken om at Olav og mig selv vil have vores juletræ i år, er nok til at jeg synes, det er 1000 andre ting, jeg også kan gøre Vi glæder os til at skal være sammen med jer alle derhjemme i år. Ruth og Bill kommer og henter os, så vi kører med dem hjem. Det er jo dejligt, og så kan de jo ved samme lejlighed se, hvordan vi bor. Ja – Pet - I må nu komme en gang. Vi har ikke så meget, men vi har alligevel verdens dejligste hjem her og den skal I nu se. Mit pæne porcelæn og en del af mit udstyr står stadig i kasser pakket ned og jeg har ingen skabe, men det gør ingenting - bare vi har alle vores sager her, er vi tilfredse. Det andet kommer nok.

Ja tak Pet - en pakke siger vi ikke nej tak til, ganske vist er her ingen fryseboks, men jeg har glas og henkoger, så du ved - så bliver man altid glad, når man får noget og putte i dem.

 

Sender jer alle de kærligste hilsner fra os begge. Olav og Nete.

 

18.09.1958  København

08.11.1958 Jonstruplejren

 

Comments

 

Forår 1958

 

Kære Pet og Niels

Har det godt.

Kærlig hilsen Olav.

 

I får tusind tak for pakken. I kan tro vi blev glad for den. Det var sørme sødt af dig Pet, at have det er mas, at ville pakke så stor en pakke til os; men det var også gjort godt, for der var ikke så meget som et æg i stykker. Nok havde du lovet os, at sende noget, men så god en pakke, havde vi slet ikke regnet med; især kassen den var sendt i, er jeg så glad for. Det er vores spisekammer nu, så jeg er bange, at du ikke får den tilbage, førend vi får et skab. Jeg har fået lov at stille den i køkkenet, så nu kan jeg bedre opbevare noget nu (Om jeg så en gang for alle tiders køleskab, kan det ikke slå samme kasse) Nete har gået og lagt ned og tage op og om igen og listet rundt med et udtryk i øjnene, som var det alverdens herligheder, der skulle lades om og om igen, for at glimre i en ny tids  morgenrøde.

 

Lørdag

Det blev ikke til mere torsdag aften. Olav skrev og jeg lå på ottomanen og dikterede ham lidt, for han er altid helt tom, når der skal skrives. Jeg sender det alligevel med, så er der en hilsen også fra ham. Vi er nået til lørdag nu, tiden løber så forfærdelig rask synes jeg. Det er jo sommer nu med solvarme og nyudsprungne træer alle vegne. I går havde vi også en hel ekstra fridag. Hvorfor er det altid så dejligt og få en helligdag midt i ugen? Jeg ved det ikke, men vi benyttede den i hvert fald til at tage til Sverige og gøre lidt indkøb for de penge, jeg har kunne samle fra herovre. Det var ikke store ting, fordi jeg har skulle købe en hel del andet her nu, gryder, keddel, lidt service og sådan, men lidt har jeg da fået fra. Vi var sammen med Ole og Inger. Dem kommer vi en hel del sammen med, og det var en rigtig skøn tur. Inge og jeg var inde på og få noget stål og vi fik da også hver et stegefad, kartoffelskål, sovseskål med ske til alt for 39 kr. i danske mønter, så det kunne da i hvert fald betale sig.  Det var jo ikke mere end vi skulle give for sovseskålen herhjemme alene. Vi synes nu da, at det var en mægtig handel, vi havde gjort. Vi fik også lidt ferskener og ananas i dåse. Det er også halvt så billig som herhjemme. Mandler er også meget billige deroppe og jeg skal nok få nogle til jer næste gang, vi tager turen. Vi havde ikke råd til mere denne gang, for vi købte de cigaretter på båden, vi kunne få, fordi det er jo 1,70 billigere per pakke end her og vi kunne hver få fire pakker. Vi har nemlig startet en kortklub sammen med Ole og Inger. Vi spiller kort hver fredag og skal betale hver en krone foruden dem vi taber. (det er Inger og mig, der taber). Pengene går i en fælles kasse og skal bruges til en tur til Sverige eller rundgang her i byen, så jeg regner bestemt med, at vi kommer der op igen. Så tænker vi på jer med nogle mandler. Ellers er alt ved det gamle. Vi bruger vores aftener til at læse engelsk (det går fint) gå lange ture, læse lektier og sy og sludre over aftenkaffen og vi synes det er så rart det hele. Petra skrev, at Thorsten skulle over til Ruth. Det kan blive en fin tur og vi håber han får alle mulige oplevelser på den. Jeg sidder og venter på, at Olav skal komme og spise. Vi skal have stegt flæsk og tykmælk. Vi kan købe den herligste tykmælk her på flasker og det er nemt og servere. Bagefter regner jeg med, at vi vil ud og cykle en tur for det er så fint vejr, at vi ikke kan sidde inde i dag, Vi skal passe og komme ud, når jeg har fri for jeg ser ikke meget til solen til daglig på systuen.

 

Nu er han her, så I får ikke mere denne gang. Hils hjemme hvis I ser dem. Selv får i 1000 hilsner og tak fra os her. Nete.

 

Vi er med færgen til Sverige sammen med Ole og Inger.

Comments

 

I juli 1958 har jeg taget et sommervikariat på Præstø Apotek. Jeg blev jo exam pharm i oktober 1956. I november 1958, ligger jeg inde som soldat – indkaldt mandag 3. november 1958.

 40.000 kr.

 Nethe og hendes søstre ringede meget sammen. Under vort ophold i København kom vi tættere på Ragna og da vi fik telefon, holdt Nethe og hende forbindelsen vedlige sent aften, når tariffen var lav. Som den ældste tog Rigmor over. Ruth og Nethe som to nærmeste blev også de sidste og de talte sammen så at sige hver uge.

 

En dag talen faldt på uddannelse, bemærkede Ruth, at jeg sagtens kunne gennemføre mit studium i sin tid med 40.000 kr. med hjemmefra. Netes protest blev afvist med, at ”det var da noget alle vidste”.

 

Jeg have ganske rigtigt penge med hjemmefra i 1956, men beløbet var 1.400 kr. optjent ved at hakke roer og stakke hø i min drengetid. Over halvdelen gik til at leje et kakkelovnsfyret værelse på I E Ohlsensgade til 70 kr. i måneden. Hver dag stod maden på rugbrød og spegepølse morgen, middag og aften - andet kunne jeg ikke have i min kommodeskuffe. På fridage cyklede jeg ind og spiste varm mad på Kannibalen til 2,15 kr. eller på Folkekøkkenet til 2,50 kr. og en gang i mellem på KAR (Kvindernes Alkoholfrie Restauranter) til 3,75 kr., men så blev maden også serveret. Rudolf besøgte mig en vinterdag, jeg sad i støvler og overfrakke og læste. Der var ganske vist kakkelovn, men jeg havde ingenting at fyre med. Da Nete om foråret 1957 er færdig som kjolesyningslærerinde i Skanderborg, flyttede hun til København og vi fik lejet et kammer på St. Kongensgade (115 kr. per måned). Vi flytter ikke sammen, for vi var jo ugifte. Gift bliver vi først året efter og jeg beholder derfor rummet på Østerbro, selvom jeg nok mest er inde i byen. Det, der redder økonomien, er min mor og min storesøster Pet. Begge sender en lind strøm af pakker med mad over til os plus mine velbetalte sommervikariater på Præstø Apotek. På et tidspunkt får jeg et studielån på 1.000 kr. Det betaler vi senere tilbage urørt. På den måde kom vi igennem uden at stifte gæld, men småt med penge var det. Nethe kunne nok holde 4 kr. i timen og noget mere om vinteren, så helt ubemidlede var vi ikke.

 

Nethe flytter til Skanderborg om vinteren for at undervise og jeg overtage lejemålet i St. Kongensgade. Det har centralvarme og ligger bekvemt for at spise varm mad på Polyteknisk kantine i nærheden til 1,75 kr. for to retter. Da det igen bliver forår, bliver vi gift og flytter sammen i et bedre værelse på Runebergs Allé i Søborg. Samtidig genoptager min mor madpakkerne. Vi led bestemt ingen nød og syntes vi aldrig havde haft det bedre.

 

Nete skriver fra Runebergs Allé til min søster Pet bl.a.:

 

… Jeg har fået mig et dejligt arbejde, syr alle mulige slags jakker, kun jakker. Det var min mening det kun skulle være midlertidigt. Så blev jeg så glad for det, temmelig glad for det endda og bliver der. Desuden er det kun fem minutters gang herfra, det er også rart. Så er arbejdstiden god - fra otte til fire og fri lørdag. Jeg holder mig cirka fire kroner i timen. Det er ikke det er stores sus, men hovedsagen er, at jeg er tilpas med det. Om vinteren spåner det er jo helt godt, så behøves der jo knap så meget om sommeren…

 Gå til Breve til Pet 1959