Breve til Pet 1960

Kære Pet.

 

… Kan fortælle, at vi i går klokken halv fem fik verdens dejligste dreng . syv pund hundredtyve gram, fireoghalvtreds centimeter lang, øjne som Olav’s - kun blå og kulsort lang hår, simpelthen alle tiders unge…

 

 

… Værst er det dog for Olav. Han savner jo også og kan se vores dreng hver dag. Men det er det er da også vores mening at køre med Olav til Helsingør på søndag og så bo i min søsters lejlighed til Olav er færdig med at læse i København. Deres lejlighed står jo tom for mennesker nu de er i Norge, så vi må altså låne den. Det er vi glade for. Så kan Olav kører hjem til os hver aften…

 

… Her er det ved det gamle. Olav er i Esbjerg i denne tid, så vi ser ham kun fredag, lørdag, søndag, men det må vi tage med. Vi er ved og være i vane med det igen nu. Det var lidt dumt til at begynde med efter de to måneder i Basel, men nu er vi godt i gang med det igen.

 

Skanderborg 1960

05.06.1960 Basel

Behøver der siges mere. Nete, Jens og jeg er på tur i 3 dage. Bagendes sol, dejlige bjergsøer, alt vel. Vi orker ingenting. Mange kærlige hilsner, Olav. Vores faste adresse er: Lars Thomsen, Hotel Royal, Badischer Bahnhof, Svejts.

Hotel Alpenrose var et eftertragtet weekendophold. Vor fastede adresse er ellers Hotel Royal, Basel.

Her er vi på en weekend picnici Svejts sammen med Inger, Ole og deres lille Anette.

xx.03.1960 torsdag aften

 

Kære Pet og familie!

 

Endelig ikke? 1000 gange tillykke med den lille skat. Lille er måske ikke helt rigtig, men pokker skulle da også vente så længe og så er der ikke kunne vise sig en virkelig dame. Ja, pyt, du kan tro, jeg kan forestille mig alt om, så lykkelig den lille familie  er, men det er også flot og få en pige mere i familien Jeg er så glad for at det blev en pige, så tror jeg at Niels og dig vil have hende mere hjemme, hvis vi for eksempel ser lidt frem i tiden, men det er naturligvis kun noget jeg går og tror. Ja, Niels er vel ikke til at komme om vi nu, stolt må han da være. Hvordan har I det med hjælp, har du Husmoderafløser eller konehjælp, som man siger? Ene kan I vel ikke klare den, når børnene skal i skole hele dagen og så videre, men Niels er måske hjemme i denne tid. Det ville da være dejligt synes jeg, nu har du jo rigtig tid og nyde formiddagskaffe sammen med ham.

 

Her har vi det godt, men jeg kan forsikre, vi tæller dagene til Olav kan komme hjem. Jeg er ikke at beklage. Alle er så søde ved mig. Fru Hansen er her oppe og snakke med mig hver dag og vil komme op til mig ,om de skulle blive nødvendigt med hjælp. Køkkendøren står åben, så jeg kan smutte ned til hende, når som helst på på døgnet, det skal være. Men intet kan rigtig hjælpe nu, før farmand er hjemme. 14 dage tilbage er ikke meget, men når man tæller timerne er der alligevel mange timer. Men alene er jeg jo aldrig for Peter sparker og regerer i mig det meste af dagen. Han skal nok minde mig om, at han eksisterer, om jeg skulle føle ensomhed imellem og det er sandelig rar.

 

Men jeg syer på fuld tryk. Har lige sendt en meget fin brudekjole, en lang kjole og to dragter ud af døren. Ja, jeg ved godt, at du har sagt, at jeg ikke må regne med og sy den sidste tid, det  det kunne jo også give bagslag, at det hele kun blev halv færdig, men tiden skal jo gå med noget og jeg nyder og sy hver dag. Det bliver jeg aldrig træt af. Desuden føler jeg mig næsten ikke besværet er min store mave, så det går fint, alt babysager er i orden, så det er jo altid betryggende at vide, men jeg skulle gerne nå at sy et par kjoler endnu.

 

Du kan ellers tro Ruths dukkeseng er blevet fin nu. Olav har malet den og jeg har beklædt den med lysegul stof med strut og sløjfer og det hele, lige parat til og putte vores lille Olav i. Jo, jo. Olav glæder sig helt utrolig nu, han kan næsten ikke vente med at se sit barn, man …

 

09.03.1960 Skanderborg

Skanderborg

 

Kære Pet og familie!

 

Kan fortælle, at vi i går klokken halv fem fik verdens dejligste dreng . syv pund hundredtyve gram, fireoghalvtreds centimeter lang, øjne som Olav’s - kun blå og kulsort lang hår, simpelthen alle tiders unge , men som Pet skriver, vi er alle så tilfredse med vores. Det er de vigtigste.

Jeg har det godt. Er jo på sygehuset, så vi bliver passet godt begge to. Jeg var lidt længe om at hive ham i land. Begyndte søndag nat klokken 2. Kom på sygehuset mandag morgen og fødte så i går eftermiddags, men hvad gør det, når man har fået lille Peter helskindet til verden, er det andet jeg glemt.

 

Jeg må slutte nu. Jeg er bare så træt efter de mange timer. Bedre brev en anden gang.

Mange hilsner fra os tre i Skanderborg

Olav og Nete

Forår 1960 Møllegade

 

Torsdag aften

 

Kære Pet og familie!

 

Rigtig mange tak for blomsterne. Hvor var det sødt af dig at tænke på os, fik en dejlig buket fra Ruth også, samme dag, så lille Olav blev rigtig nok husket af sine fastre. Der er nu ikke noget, der kan måle sig med en buket blomster. Vi har da også haft en helt drivhus her, ganske vist synes jeg ikke, vi kender ret mange mennesker her, men de første 15 buketter har vi da fået.

 

Vi har det så godt her, vores lille skat er så rar og nem og passe, bare han må spise og sove er han tilfreds. Den første uge, jeg var hjemme, var mor her, men så rejste hun lørdag og Olav søndag, så pludselig var vi ene her igen, vi er jo snart fortrolige med det, Peter og jeg, men alligevel er det som om, vi slet ikke kan undvære vores far nu, vi har fået Peter. Værst er det dog for Olav. Han savner jo også og kan se vores dreng hver dag. Men det er det er da også vores mening at køre med Olav til Helsingør på søndag og så bo i min søsters lejlighed til Olav er færdig med at læse i København. Deres lejlighed står jo tom for mennesker nu de er i Norge, så vi må altså låne den. Det er vi glade for. Så kan Olav kører hjem til os hver aften…

 

20.01.1960, Møllegade Skanderborg

 

onsdag aften 

Kære Pet!

 

Hvordan har du det? Ja jeg kan altså ikke styre min nysgerrighed længere kan du nok se. Jeg tænker meget på jer. Imidlertid har jeg været lidt forsigtig med og skrive, for når du går og venter og venter, er det er måske slet ikke rart at få brev fra én, der bestemt regner med, at du har det vel overstået. Olav og jeg håber sådan, I har det godt. Det er det første, Olav spørge om, når han er inden for døren. Noget nyt fra Pet og Niels?. Ja. Pet, havde I haft telefon, havde jeg ikke holdt mig i skindet så længe. Men jeg håber oprigtig for dig, at din familie har fået et medlem mere. Jeg vil endelig ikke, du skal tro, jeg finder noget mærkeligt i, at vi ikke har hørt, for er der endnu ikke sket noget, forstår jeg så godt, du ikke har skrevet, og som sagt, har Rasmus vist sig, har I bestemt nok og se til. Bare du har det godt og er rask, går det jo alt sammen. Men jeg kan jeg så inderligt godt forstå dig, det er ikke rart og gå så længe over tiden og du var jo også færdig til at få det overstået allerede til Jul.

 

Havde i en skøn Jul? Var det ikke dejligt og være hjemme hos jer selv? Jeg synes næsten ikke det er til at komme hjemmefra til en højtid, når jeg har gået og forberedt det hele, men I har jo heller ikke i den forstand været hjemmefra, sådan som vi andre må rejse fra det hele, om vi skal besøge familien.

 

Her har vi det godt. Olav kan jo vigtig at sig med kun 37 dage i Karup og det er jo noget af en begivenhed her, når vi får vores far hjem. Vi længes efter det kan du tro, men tiden falder mig nu slet ikke lang. Jeg sluttede først med kursus lige før Jul, men da var det også på tide, for det var lige lidt for meget for mig de sidste uger. Men nu har jeg faktisk drevet den af siden; rejste hjem til far og mor lige efter Nytår og var hjemme i to uger. Nu er jeg i gang med og lave til til Peter, syer også lidt til fremmede. Jeg vil jo helst have lidt der skal laves, så går tiden så godt. Desuden er her en ung pige to eftermiddage om ugen som skal lære og klippe. Hun er kvik og vi har meget fornøjelse af det begge to. Vi synes det er så morsomt, at vi sådan skal have småfolk næsten samtidig. Det bliver spændende, når vi har noget at vise hinanden. Her skulle vi have det overstået inden 15. marts, men man ved jo aldrig hvordan det kan gå, måske jeg slet ikke kan regne så sikkert med det. Endnu er jeg ikke særlig besværet, men lægen synes også jeg fylder for lidt. Nu  vokser jeg imidlertid for hver uge, så jeg kan da regne ud, at jeg kommer til at syne noget inden næste måned.

 

Tillykke med bilen, hvor er det fornuftigt af Niels, at han sætter hans knallert til side om vinteren. Det er alt for koldt med sådan et uhyre. Om sommeren er det dejligt at køre knallert, men om vinteren er det ingen fornøjelse. Blot ville jeg gerne have overværet af de første køreture. Det må jo være som at begynde helt fra bunden, når Niels ikke har kørt så længe. Nu er det vintervejr hos jer kan vi høre, så har Niels vel fri til at være hjemme hos jer?

 

Så vil jeg bare ønske, at alt står vel til og som sagt håber for dig Pet, at ham lille Rasmus har vist sig,

Rigtig mange hilsner fra os her. Nete.

 

Oktober 1960, Møllegade Skanderborg

 

onsdag aften 

Kære familien Pet!

 

Tusind tak for den vidunderlige pakke (det er bare alt for galt), men selv om jeg synes det, er jeg så glad for de dejlige sager. Vil I tro, jeg følte mig som nogen gårdmandskone, da jeg med mine fine pakkede, søndagspakker drog til boxen med dem. Otte dejlige pakker med mad til en lørdag-søndag i hver - mange tak Pet. Hvor var det sødt af dig, er du undte os så meget. I kan jo ellers selv bruge det, så jeg forstår næsten ikke, du kunne afse sådan en herlig pakke til os.

 

Tak også for brevet fra jer, det var godt i havde sådan en så god en tur hjem.

 

Her er det ved det gamle. Olav er i Esbjerg i denne tid, så vi ser ham kun fredag, lørdag, søndag, men det må vi tage med. Vi er ved og være i vane med det igen nu. Det var lidt dumt til at begynde med efter de to måneder i Basel, men nu er vi godt i gang med det igen. Olav har foræret Jens og mig en herlig fjernsyn og på grund af det, har stuen her forandret sig. Fjernsynet står mellem skrivebord og spisebord og disse er rykket ned til at siderne for at gøre plads, så måtte lige flytte boghylderne og nu har vi fyldt hele langvæggen med reoler,  taget døren ud til køkkenet af og lavet en smart ting dér med uldspind. Ak ja. I ved nok, når man køber en ny dragt skal man have handsker også. Lille Jens har fået tre tænder i de sidste 14 dage, så nu har han fem. Det har været en drøj omgang for ham, samtidig har han fået kighoste (har I Ruth vaccineret, de var jo trods alt sammen?) Det er slet ikke slemt ved ham, men han har vel hostet i godt 14 dage nu og være en del forkølet med, men spilopper laver han alligevel. Nu går han rundt i kravlesengen. I går gik han langs med ottomanen hen til det er lille avisbord, som ikke kunne holde ham og resultatet kan I vil tænke jer; Jens skrigende med bord, askebæger og en bunke aviser over hovedet. En rasmus er han, men det gør slet ingenting.

 

Jeg skal slutte, har syet lidt de sidste par uger, så jeg har en 300 til julegaver. Det er helt skægt. Nu vil jeg heller ikke mere nu, for nu skal mit eget vintertøj have en tur, men lidt imellem nyder jeg.

 

Nu mange kærlige hilsner til jer alle fra os tre her. Nete.

Spisekrog i stuen på Møllegade 113.

Skriveplads i Møllegade 113

Et kig ind i soveværelset Møllegade 113. Jens sover i en seng, der også kan sættes og som kravlegaard.

Figur 5. Et kig ind i soveværelset Møllegade 113. Jens sover i en seng, der også kan sættes og som kravlegaard.

 

Forår 1960 – forside mangler

 

...det bliver han nu nødt til, den eneste der tager det hele med sindig ro er mig selv. Børnene hernede glæder sig også helt utrolig. Inge synes nu det skal blive en pige, nu Kirsten har fået en lillesøster.

 

Men det er for slem, jeg snakker kun om os selv og I, som naturligvis er så optaget af lillesøster, kan da ikke have så meget tanker for alt det sludder nu. Det er da vist for meget at forlange. Nu håber jeg sådan, I har det rigtig godt begge to – ja, fem kan man sige. Synes Thorsten og Kirsten ikke hun er henrivende den lille. Havde vi bare boet lidt nærmere sammen Pet, så vil jeg smutte nogle ture hen til jer og bese Dejligheden og vi kunne tage os nogle mange gode sludre om børn ikke også? Du kan jo lære mig en del. Synd er det næsten for Ruth, at hun ikke skal opleve at have en baby. Endnu har jeg ganske vist ikke ligefrem oplevet det, men at gå med barnet er jo en stor oplevelse i sig selv, og nu vi andre får, tænker hun måske endnu mere på savnet af, at de ingen har, men sådan skal det vel være.

 

Ja, vi tænker meget på jer og blev så glade, da vi fik brevet. Vi har jo ventet ligeså meget på dette brev, som I på lillesøster.

 

Sender en lille mundsmag til Pet med mange kærlige hilsner fra os her. Nete.

 

 

Juni 1960 Møllegade, Skanderborg  Halvt brev

 

… Det skal også blive en helt ny fornemmelse og få Olav hjem om aftenen. Lille Peter er jo en stor dreng og sundhedsplejersken synes sagtens, vi kan køre den tur med ham uden risiko. Han kan jo stå bagi i kassen og det varer jo ikke alverden at køre denne tur.

 

Hvordan har I det? Er jeres lille plaget af luft stadigvæk. Det er synd, for det gør så ondt på dem og man vil sådan nødigt, der skal være noget, der gør ondt på dem. Hun er vel ude hver dag. Vi regner med og skal køre vores første tur i morgen. Det er så dejligt, når vi kan komme lidt ud med dem, så er vi heller ikke så bunden til og være hjemme hele dagen. Selv om Olav sørgede for alt til mig inden han tog afsted, trænger jeg snart til en bytur igen.

 

Jeg glæder mig til, at du kommer her i sommer med lillepigen, så må vi håbe på bedre vejr end sidst, så vi kan trille i skoven hver dag.

 

Ellers er her ikke noget nyt. Olav og er vældig glad for at arbejde hos H.A.Møller og jeg håber meget, det er ikke skuffer ham. Det er jo første gang han skal prøve og ud siden han blev færdig og han har haft en del spekulationer med det, men det skal nok gå fra ham.

 

Hvis du en gang får lyst at ringe til os, har vi nummer 256. Så kan vi jo altid sludre lidt om det

 

Sender så mange hjertelig hilsener til jer alle fra os her. Nete.

Kirsten, Pet og Nethe går tur i Møllegade.

Jens får en “rytter” på mors skuldre.

Agnethe, Kirsten og Pet i Dyrehaven

December 1960 (Halvt brev)

 

...op - før juleaften, for jeg mærkede jo straks, at det var noget der skulle i kold luft. 

Vi skal hjem til Hundborg, hvis vejret bare holder. Jeg glæder mig meget. Det er tre år siden, jeg har været hos far og mor en Jul og i år kommer Ruth og Ragna med familie, så vi bliver fuldt hus. Vores børn er jo ligeTrip-Trap, så det bliver spændende og se dem sammen. Anden juledag kører vi hjem til Hallund, så da ser I os, altså, hvis vejret holder. Det må vi hele tiden tænke på, for hvis det bliver bare lidt usikker, vover vi os ikke ud med lille Jensemand. Ja, han har rigtig hjulpet til her med julebagning. Han går jo lidt nu, om end noget usikker, kan han da stavre en seks til syv skridt over gulvet, men det bliver nok hurtigt bedre, for han øver sig hele dagen lang. Jeg er meget spændt på og se dem sammen Ruth og ham. Olav har købt en blitz, så nu skal jeg se og huske den, så vi kan få et billede af dem.

 

Vi kan snakke videre i Jul. Med mange hjertelige hilsener og tak for and og sækken, sender vi jer julehilsner fra Jens, Olav og Nete.

Burg Katz, Goarhausen am Rhein på vejen til Basel

Goarhausen am Rhein 

Gå til Breve til Pet 1961