Breve til Pet 1964 

Kære Pet.

 

… Det sidste år er jo helt forsvunden med drenge for mit vedkommende. Dagene går så hurtigt for mig og jeg vil så gerne holde lidt igen på tiden, for at børnene bliver så store, man har dem kun helt for sig selv, mens de er så små. Tænk bare på at det er nu er fem års siden, vi gik og ventede på Ruth og Jens, men hvor har det været nogle dejlige år…

 

… Niels er ubeskrivelig. Kan I huske Jens fra dengang han var 14 måneder. Han ser fuldstændig sådan ud, er nem og rar, fejler aldrig noget mere med slim og hoste og laver ballade dagen lang…

 

… Jens er meget stor, leger ude hele tiden med en pige og en dreng i hans alder. Er så god, at jeg kan slet ikke forstå det, men som I ser, nyder jeg dagene. Har måske muret mig for meget inde med børnene, sådan kan det er vel lettest gå. Jo, et par friaftener er det blevet til. Den ene bruger jeg til at holde sykursus og den anden aften går jeg til ballet, hvad jeg synes er vældig sjovt. Nu har jeg lige meldt mig ind i tennisklubben og skal spille i sommer…

 

Skanderborg 1964

December 1964. Højdedraget 

Torsdag aften. 

Kære faster Pet! 

And eller kalkun kan alligevel lokke mig til pennen, men hvor er det svært, når man har skyldt brev i et års tid. Tak for brevet Pet. Hvor er det dejligt at høre fra jer. Nyt er altid rart, når det er så godt. Jeg har sådan prøvet at forestille mig Niels og dig med bette Ruth. Jeg tror i går og hygger jer rigtig, hvor var det godt I fik hende. Hvordan mon det er, når to store flyver fra reden, tomt må det nu føles af og til, men I har den vel hjemme om søndagen? 

Det var godt og høre, at det går godt for både Kirsten og Thorsten, så kan man sagtens være tilfreds. Bare de unger har det godt. Og får dig så meget skønt hjemme Pet. Jeg fik nu rigtig lyst til en fryser, da Olav beskriv indholdet i din, men det må vist vente. Har i fået oliefyret færdig. Det bliver I glade for. Nemmere kan de simpelthen ikke være. Der er så frygtelig meget, vi trænger til at få snakket om. Det sidste år er jo helt forsvunden med drenge for mit vedkommende. Dagene går så hurtigt for mig og jeg vil så gerne holde lidt igen på tiden, for at børnene bliver så store, man har dem kun helt for sig selv, mens de er så små. Tænk bare på at det er nu er fem års siden, vi gik og ventede på Ruth og Jens, men hvor har det været nogle dejlige år. 

Er lille Ruth helt rask Pet? Vi snakkede så meget om det og håber sådan for jer at hun klare vinteren godt. Her er alt godt. Niels er ubeskrivelig. Kan I huske Jens fra dengang han var 14 måneder, har I et godt billede af Niels. Han ser fuldstændig sådan ud, er nem og rar, fejler aldrig noget mere med slim og hoste og laver ballade dagen lang. Jens er meget stor, leger ude hele tiden med en pige og en dreng i hans alder. Er så god, at jeg kan slet ikke forstå det, men som I ser, nyder jeg dagene. Har måske muret mig for meget inde med børnene, sådan kan det er vel lettest gå. Jo, et par friaftener er det blevet til. Den ene bruger jeg til at holde sykursus og den anden aften går jeg til ballet, hvad jeg synes er vældig sjovt. Nu har jeg lige meldt mig ind i tennisklubben og skal spille i sommer, lidt skal der jo til. Men brevskriveri har det været sløj med. Jeg har ikke engang fået sagt jer tak for den fine buket, jeg fik da jeg blev 30. Det var calypsofarvede roser og hvide liljer (det var svært) men tusind tak. Den var altså meget fin. 

Nu er der ikke længe til jul. I dag har vi bagt brunkager. Jeg er godt med, skulle gerne have tid at klippe og klistre med Jens den sidste uge. Olav laver jo udhuset om. Det bliver så herlig. Hele garagen er taget med, men kom og se det. Kunne I ikke tage en tur herned snart. Vi venter ikke gæster i Julen. Mor har ligget på sygehuset igen, så de tager vist ikke hjemmefra. Vi var der oppe for et par uger siden. Vi håber, at I kommer snart. Tænk godt over det. Nu ikke mere. Jo, jeg vil helst have and, men bliver glad for det, du sender. Kan du bedst undvære en kalkun, skal gøre som du synes Pet. 

Slut med mange hjertelige hilsener til jer alle tre fra os her Nete 

Fredag. I dag bages det er vanillekranse. Drengene har forklæder på. Du kan tro, de er optaget af det. 

Jens hjælper gerne til i køkkenet. 

Comments 

2020. Noget om Jens, rindende vand m.m. 

Når jeg tænker tilbage synes jeg, vi - Nethe og jeg - var enige om alting. Det er bare ikke helt rigtigt, men vi endte bare med at blive det. Eksempelvis rindende vand: 

Da min far byggede nyt stuehus først i tyverne, var noget af det første at indlægge rindende vand i bryggers og bad. Godt nok rindende, men koldt. På realskolen og katedralskolen fik vi skam brusebad efter gymnastik. Vi stillede op i een lang række, for der var kun een bruser - og det var med koldt vand. Derfor var det ikke noget særligt for mig som soldat kun at havde rindende koldt vand - og det i gården udenfor. Mit første job krævede, at jeg boede en del ude på hotel. Der var ofte kun en servante og så kunne man hente vand nedenunder i en kande. Flere og flere hoteller begyndte på den tid at reklamere med rindende vand - selvsagt kun koldt vand - på værelserne. Da vi fik vort eget, var det for mig naturligt, at vi vaskede os i koldt vand, men på det punkt syntes Nethe anderledes - og så blev det sådan, anderledes. 

Når sådant rinder mig i hu nu, er det fordi jeg lige har lavet en fotoserie med Jens. Hvor var vi glade, da vi fik ham. Min søster Pet og Nethe ventede sig samtidig og skrev flittigt sammen. Pet er derfor den første, der får besked. Nethe skriver til hende: 

“ ... Kan fortælle, at vi i går klokken halv fem fik vi verdens dejligste dreng . syv pund hundredtyve gram, fireoghalvtreds centimeter lang, øjne som Olav’s - kun blå og kulsort lang hår, simpelthen alle tiders unge...” 

Jeg var mindst ligeså glad. Knugede ham sommetider så hårdt, at han klynkede. Nå, det tog han nu ikke skade af. 

Gå til Breve til Pet 1967